Trehavsinitiativet (TSI): en union i en union?

            I de seneste år, hvor der fortsat er spændinger mellem de europæiske institutioner, har medierne i deres dækning rutinemæssigt berettet om de forskellige partnerskaber mellem østeuropæiske lande som Visegrád-gruppen bestående af Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn[1]. Der findes imidlertid et andet, langt mindre omtalt partnerskab med deltagelse af østeuropæiske lande, nemlig Three Seas Initiative (TSI).

            Den blev dannet i 2015 af den polske præsident Andrzej Duda og hans daværende kroatiske kollega, Kolinda Grabar-Kitarović[2]Ligesom Visegrád-landene omfatter initiativet de tre baltiske lande (Estland, Letland og Litauen), Rumænien, Bulgarien, Østrig, Slovenien og Kroatien.[3].

            På det første topmøde i Dubrovnik i 2016 vedtog de 12 ledere fra medlemslandene en fælles erklæring om "samarbejde inden for energi, transport, digital og økonomi".[4]. Som præsident Duda påpegede, handler initiativet "om det centraleuropæiske regionale samarbejde om konkrete projekter, der gennemføres inden for EU's rammer og bidrager til større samhørighed og regional udvikling i EU".[5].

            Siden den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps besøg i Warszawa i forbindelse med det andet topmøde om Trehavsinitiativet (2017) har lederne imidlertid øget deres samarbejde inden for energi- og forsvarssektorerne.[6]. De satser nemlig på en stærkere integration af regionen på energiområdet (især gas) med USA's voksende tilstedeværelse på det globale marked for flydende gas (LNG). Dette beroliger ikke Østeuropa i forbindelse med Nord Stream 2-rørledningen og presser på for at diversificere energiforsyningerne.[7]. Desuden bebudede den tidligere kroatiske præsident Grabar-Kitarović på topmødet i Warszawa en ekspertforberedelse af 157 energi-, transport- og telekommunikationsinfrastrukturprojekter til en værdi af ca. 50 mia. euro. Disse projekter omfatter den nord-sydlige gaskorridor, der forbinder Østersøen med Adriaterhavet, hvor den polske terminal i Świnoujście vil blive forbundet med den kroatiske terminal på øen Krk (under opførelse), samt gasforbindelseslinjerne mellem Polen, Slovakiet og Tjekkiet, hvoraf en gren forbinder Ungarn med[8]. Embedsmænd arbejder i øjeblikket på Baltic Pipe-rørledningen, som vil gøre det muligt at levere gas til Centraleuropa fra Norge (via Danmark) fra LNG-terminalen i Świnoujście[9].

            Der er også andre vej- og jernbaneinfrastrukturprojekter i gang, f.eks. Via Carpatia og Rail Baltica.[10]. Via Carpatia skal forbinde den litauiske havneby Klaipėda (Østersøen) med Thessaloniki (Det Ægæiske Hav) via Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien, mens Rail Baltica skal forbinde Warszawa med Tallinn og endda Helsinki via Litauen og Letland.[11].

            Endelig annoncerede to polske og rumænske investeringsbanker på topmødet i Ljubljana (Slovenien) i juni 2019 oprettelsen af en investeringsfond for Trehavsinitiativet, som 9 af de 12 lande i øjeblikket deltager i, sideløbende med de europæiske programmer.[12]. Fonden anslås til lidt over 1,2 mia. euro (herunder 750 mio. euro fra Polen) og skal i sidste ende nå op på 5 mia. euro med bidrag fra I3M-medlemslande, internationale finansielle institutioner og private institutionelle investorer.[13].

            I september 2019 meddelte formændene for finanscentrene i Visegrád Group-landene (V4: Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn) og tre andre lande i Trehavsinitiativet (Rumænien, Kroatien og Slovenien), at de havde til hensigt at oprette et fælles børsindeks, CEEplus[14].

            Trehavsinitiativet er derfor en Union i Unionen, idet det arbejder for bedre nord-syd-forbindelser og ikke kun vest-øst-forbindelser, som det traditionelt har været tilfældet. Sideløbende med Den Europæiske Union arbejder den for en dybere socioøkonomisk udvikling af de central- og østeuropæiske lande. Ifølge statistiske data repræsenterer de 12 medlemslande 30 % af EU's areal, 25 % af EU's befolkning og næsten 20 % af EU's BNP.[15].

            Den tyske præsident Steinmeier understregede for nylig betydningen af dette initiativ og støttede dets yderligere europæisering ("at blive en del af de europæiske politikker og investeringsinstrumenter") i anledning af det seneste topmøde, der blev afholdt i Sofia (Bulgarien) i juli 2021[16]. Desuden er Europa-Kommissionen fortsat en af de største bidragydere til infrastrukturinvesteringer i I3M-landene, fra Adriaterhavet til Østersøen og Sortehavet.[17].

            Ud over Tyskland og USA blev mange lande inviteret til I3M-topmøderne, bl.a. Grækenland og Japan.[18]. Initiativet har også geopolitiske planer om at konsolidere den amerikanske og europæiske indflydelse over for Ruslands og Kinas indflydelse.[19]. Denne betydning kommer på et tidspunkt, hvor de europæiske ledere mobiliserer sig efter destabiliseringen af Ukraine (Krim, Donbass)[20]for en militær styrkelse af NATO's østlige flanke. Initiativets ledere arbejder også på at konkurrere med Bæltevejsinitiativet, der er udviklet af Kina[21].

2021 Alle rettigheder forbeholdt BRAUN