Alliancen Grækenland-Cypern-Israel: en ny akse i det østlige Middelhavsområde

            Siden slutningen af 2000'erne er forholdet mellem de vestlige lande, Israel og Tyrkiet blevet anstrengt af flere årsager. For det første er fremskridtene i forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU gået i stå[1]. Desuden er det cypriotiske spørgsmål stadig uløst efter Tyrkiets kategoriske afvisning af at anerkende den græske side og trække sine militære tropper tilbage fra den nordlige (tyrkiske) del af øen.[2]. Endelig vender Tyrkiet sig i stigende grad mod Palæstina, hvilket får Israel til at vende blikket mod andre lande for at sikre sine nationale interesser.[3].

            Som følge af de regionale spændinger har tre lande i det østlige Middelhavsområde - Grækenland, Cypern og Israel - indgået vigtige militære og energimæssige alliancer.[4].

            Der har således fundet forskellige luftøvelser med deltagelse af de tre lande sted i Grækenland, herunder INIOCHOS i april 2021[5]. Alle tre lande er imidlertid også bekymrede over energiforsyningen[6]. Gasforekomsterne i cypriotiske og israelske farvande har givet en enestående mulighed for ikke blot at sikre en alternativ forsyningsrute til forsyningen fra Rusland og Tyrkiet med Turkish Stream-rørledningen, men også for at reducere energiafhængigheden af disse to ovennævnte lande.[7]. Cypern, Grækenland og Israel har for nylig underskrevet et gasrørledningsprojekt (East Med), der skal forbinde gasfelterne i det østlige Middelhavsområde ikke blot med Grækenland, men også med Italien (!).[8]. For at forbedre elnettet har de tre lande desuden besluttet at anlægge et søkabel, der skal forbinde Israel med Grækenland via Cypern.[9]. Disse trilaterale projekter har tiltrukket sig opmærksomhed fra Europa-Kommissionen, som mener, at de er til gavn for Europa og dets gas- og elforsyning.[10].

            Naturligvis er denne alliance og dens regionale indflydelse også underlagt interne og lokale begrænsninger. De arabisk-israelske spændinger og deres geopolitiske konsekvenser på den internationale scene har fået Grækenland og Cypern til at opretholde særskilte kontakter med visse nabolande, såsom Libanon, Palæstina samt Egypten og Jordan.[11]. Abraham-aftalerne samt Philia-forummet og Paphos-topmødet gav imidlertid den trilaterale alliance mulighed for at udvide sit geopolitiske netværk i Europa og i Mellemøsten (de arabiske Golfstater).[12].

            I betragtning af deres geografiske beliggenhed og potentiale som en øst-vestlig energikorridor i Middelhavet kan alliancen mellem Grækenland, Cypern og Israel give Vesten et nyt geopolitisk redskab og endda blive en ny nøglespiller på den internationale scene i det østlige Middelhavsområde. Alliancens initiativer støttes ikke kun af EU-medlemsstater som Frankrig og Italien, men tiltrækker sig også opmærksomhed og interesse på den anden side af Atlanten (USA).[13].

2021 Alle rettigheder forbeholdt BRAUN