Iransk angreb i Erbil

            Den 13. marts bombede Iran Erbil, en stor by i det nordøstlige Irak, der hovedsagelig er beboet af landets kurdiske befolkning. Teheran påtog sig ansvaret for angrebene, der ramte infrastrukturer, som ifølge Revolutionsgarden er israelske træningskomplekser, men også strategiske centre.

            Det er derfor en rivalisering, et fjendskab, der er gammelt, dybt forankret i bevidstheden, og som giver genlyd i vores nuværende situation. Siden 2012 har Israel gennemført adskillige luftangreb mod Syrien. Disse spændinger - som let kan kædes sammen med USA's og Tel Avivs bestræbelser på at destabilisere Bashar El-Assads regime i Syrien og den nylige borgerkrig, som det syriske samfund har lidt under - har ført til en stigning i antallet af israelske interventioner mod Syrien med hjælp fra Iran.

            Den 7. marts 2022 bombarderede Israel en forstad til Damaskus og dræbte to personer. En lille afgift, men en krigerisk handling, der ikke har noget andet formål end den hebraiske vilje til at afsætte den syriske leder. Årsagen til en sådan vilje skal findes i de særlige forbindelser, der eksisterer mellem Damaskus og Teheran, som begge er sæder for lande med et shiitisk flertal, der begge er imod Israels dominans i Mellemøsten.

            Som svar på angrebene nær Damaskus, som Tel Aviv siger, at de blev udført mod de iranske styrker, Pasdaran, bombede Iran byen Erbil i i irakisk Kurdistan under påskud af tilstedeværelsen af amerikanske og israelske militærkomplekser. Washington og den hebraiske stat benægtede straks tilstedeværelsen af baser, der tilhører dem, og påpegede, at der kun er et amerikansk konsulat i byen. Der blev indført nye sanktioner mod Teheran.

            Men da Iran er en del af den kinesisk-russiske økonomiske, militære og energimæssige alliance, har de sanktioner, der er indført mod Iran, mindre og mindre effekt, undtagen på den europæiske side. De europæiske holdninger er faktisk uklare, idet nogle lande som Frankrig, Tyskland og Italien forsøger at bevare deres markedsandel i landet, men forbliver tilbageholdende og bliver usikre kommercielle og diplomatiske partnere, så snart USA kalder dem til orden.

            I forbindelse med den sydlige russiske krig mod Ukraine, hvor Donbass-områderne, dvs. de russisktalende regioner Donetsk og Luhansk, er det vigtigste spørgsmål, har Iran taget parti for Rusland og ventet på, at Kina skulle tage stilling. Da situationen i regionen havde forrang for alle andre kriser i øjeblikket, benyttede Israel denne mulighed til at angribe iranske styrker i Syrien for at forsøge at destabilisere El-Assad-regimet yderligere. De angreb, som Irans revolutionære styrker har iværksat fra områderne nær Irak, er et budskab til Israel, USA og resten af Vesten. Teheran er fortsat parat til at forsvare sine interesser og sine allieredes interesser, men frem for alt til at gennemføre sit magtprojekt i regionen, der ønsker at imødegå Tel Avivs ønsker.

2022 Alle rettigheder forbeholdt BRAUN