Kina gør fremskridt i Afghanistan

            august 2021. Biden-administrationen underskriver afslutningen på den amerikanske intervention i Afghanistan efter tyve års tilstedeværelse i landet, der har været udsat for krig efter krig siden den sovjetiske invasion (1979).[1]. Som reaktion på denne tilbagetrækning mobiliserer mange regionale aktører sig for at sikre stabiliteten i den stat, der for nylig faldt til Taliban[2]. Ud over Rusland, Tyrkiet og Qatar af geostrategiske årsager (migrationskrise, stabilitet i nabolandene, nationale interesser) er de lande, der er mest involveret i den afghanske krise, Afghanistans nabolande Iran, Pakistan, de centralasiatiske lande og Kina.[3].

            Afghanistans naboland, der deler en fælles grænse på 76 km og har været diplomatisk til stede i landet siden 1955[4]Kina er mere end nogensinde før engageret i at investere i sit nabolag generelt og har allerede flyttet sine brikker frem til Afghanistan, navnlig gennem Silkevejen (økonomi, infrastruktur) og politiske og militære alliancer (Iran, centralasiatiske lande).[5]. På trods af den ustabile situation er Afghanistan ikke forsømt og er fortsat et ønskeobjekt for den kinesiske regering.[6]. Diplomatiske bestræbelser og nye investeringsforsøg illustrerer dette meget godt[7].

            I sommeren 2021 blev der af forskellige årsager afholdt adskillige møder i Kina, navnlig i Beijing og Tianjin, mellem afghanske, talebanere og kinesiske repræsentanter for at sikre fortsættelsen af den kinesiske tilstedeværelse i Afghanistan og talebanernes sikkerhedsforpligtelser.[8].

            For det første ligger Afghanistan tæt på den kinesiske provins Xinjiang, som har et muslimsk flertal (uighur) og er plaget af både separatisme og islamisk terrorisme (anti-kinesiske angreb).[9].

            For det andet har Afghanistan vigtige naturressourcer (sjældne jordarter, lithium), som er af afgørende betydning for både den kinesiske industri og for Taliban, der søger økonomisk støtte.[10].

            Endelig bestræber Kina sig på at sikre landets territoriale integritet og stabiliteten i de lande, hvor Kina har indgået store energi- og infrastrukturkontrakter, f.eks. i Pakistan.[11].

            Talerne fra kinesiske embedsmænd, herunder chefen (Wang Yi) og de diplomatiske talsmænd og ambassadøren i Kabul (Cong Peiwu), viser, at regeringen i Beijing fremmer sin position i Afghanistan i en sikkerhedsmæssig og økonomisk diskurs og i en kontekst af geografisk nærhed.[12]. Kina er opsat på at holde Afghanistan inden for sin indflydelsessfære.