Visegrád Group: en vigtig aktør for Europa

            Siden 2015 har en ny regional aktør i forbindelse med migrationskrisen i Europa gjort sig bemærket, nemlig Visegrád-gruppen.

           Denne mellemstatslige organisation af de fire centraleuropæiske lande Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn blev grundlagt i den navnkundige ungarske by efter afslutningen af den kolde krig i 1991 og har dannet et tæt politisk og økonomisk samarbejde for bedre at kunne forsvare medlemslandenes fælles interesser på europæisk plan.[1]. 

            På det tidspunkt stræbte de fire lande efter at overvinde deres historiske forskelle samt at etablere og fremme økonomiske, politiske og kulturelle interesser gennem ønsket om og arbejdet med at blive medlem af Den Europæiske Union eller NATO.[2]. Et af de oprindelige mål for Visegrád-gruppen var at stimulere handelen mellem de lande, der havde underskrevet aftalen. For at opnå og opretholde dette underskrev stats- og regeringscheferne den 21. december 1991 i Krakow den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA), som trådte i kraft den 1. marts 1993.[3]. CEFTA, der blev oprettet gradvist over 5 år og successivt udvidet til at omfatte landene i Sydøsteuropa (Rumænien, Bulgarien, Slovenien og Kroatien), var tænkt som en overgangsorganisation, der skulle forberede sig på et fuldt medlemskab af Den Europæiske Union. [4]. Dette blev opnået ved udvidelserne i 2004, 2007 og 2013. Organisationen er dog ikke helt forsvundet: CEFTA's medlemmer omfatter stadig alle de lande på Vestbalkan, der ikke er medlem af EU (Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Albanien, Nordmakedonien og Kosovo) samt Moldova.[5].

            Selv efter tiltrædelsen af Den Europæiske Union fortsatte V4-medlemsstaterne deres bestræbelser på at tale med én stemme i EU[6]. Ligesom Rådet for Den Europæiske Union ledes Visegrád-gruppen af et roterende formandskab, der varer et år.[7].

            Under det ungarske formandskab (2021-2022) fortsætter gruppen med at etablere særlige forbindelser med andre regionale organisationer såsom Benelux-landene og med at udvide deres samarbejde inden for energi, turisme og/eller retfærdighed.[8].

            I årenes løb har gruppen afholdt topmøder med ikke-europæiske lande som Frankrig, Østrig, Bulgarien, Kroatien, Rumænien, Slovenien og Litauen samt med landene i Nordisk Råd (de skandinaviske lande, Finland og Island).[9]. Selv lande som Egypten, Israel og USA blev inviteret.[10]. I anledning af klubbens 30 års jubilæum, der blev fejret i Polen, var formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, også inviteret.[11]. Lederne erklærede, at kampen mod Covid-19, migration og klimaspørgsmål er gruppens prioriteter, efterfulgt af EU's udenrigs- og naboskabspolitik over for lande som Rusland og det østlige partnerskab, der blev lanceret i 2009 af Polen og Sverige og omfatter Belarus, Moldova, Ukraine og de tre lande i Sydkaukasus (Armenien, Aserbajdsjan og Georgien).[12]. Som det blev sagt under det næstsidste polske formandskab i 2020-2021: Det østlige partnerskab er fortsat en af Visegrád-gruppens prioriteter.[13].

            Som en "suverænistisk klub" er Visegrád-gruppen fortsat en vigtig partner i den europæiske sfære ved siden af andre europæiske regionale samarbejder som f.eks. "Med 7", der består af EU's Middelhavslandene - Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Cypern og Malta - og den nye hansestad i nord, der består af de baltiske lande, Skandinavien (undtagen Norge), Nederlandene, Finland og Irland.[14]. Selv det nuværende slovenske formandskab for EU-Rådet har tætte forbindelser med Visegrád-gruppen[15]. For sidstnævnte er Visegrád-gruppen ud over den økonomiske genopretning efter Covid-19-krisen og støtten til de vestlige Balkanlandes tiltrædelse af EU stadig en vigtig partner i løsningen af migrationskrisen, der bl.a. skyldes den vestlige militære tilbagetrækning (delvis eller ej) i Mali og Afghanistan, og i overvågningen af grænserne i både Schengenområdet og EU.[16].

2021 Alle rettigheder forbeholdt BRAUN