Taiwan: en teknologisk slagmark

            Taipei, Taiwan, den 2.-3. august 2022. Formanden for det amerikanske Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har overraskende aflagt besøg, og nyheden giver genlyd i hele Asien og Stillehavsområdet.[1]. Beijing reagerede skarpt ved at indsætte skibe og fly omkring Taiwan den 4. august i forbindelse med "storstilede luftfartsøvelser", herunder opsendelse af ballistiske missiler.[2]. Talrige kinesiske militærdroner (BZK-007) er trængt ind i øens luftforsvarsidentifikationszone (ADIZ)[3]. Flere kinesiske fly har krydset Taiwan-strædet i midterlinjen[4]. Alene den 20. august rapporterede det taiwanske forsvarsministerium om 17 kampfly og 5 kinesiske hærskibe i nærheden af øen.[5]. Ifølge ministeriet krydsede syv af de 17 fly (to Xi'an JH-7 bombefly, to Sukhoi-30-fly, to Shenyang J-11-fly og et Shaanxi Y-8 antiubådsfly) også midterlinjen mellem Kina og Taiwan i strædet eller vovede sig ind i den sydvestlige sektor af Taiwans luftforsvarsidentifikationszone (ADZ).[6]. Ifølge en database, som AFP har udarbejdet på baggrund af taiwanske militærrapporter, var der 446 kinesiske krigsfly, der fløj ind i Taiwan i august og 1.100 siden årets begyndelse.[7].

            Disse kinesiske reaktioner er dog ikke noget nyt. Siden Folkerepublikken Kinas tilblivelse og Chiang Kai-Sheks eksil til Taiwan i 1949 har spørgsmålet om øen været et stridsspørgsmål mellem Beijing og Taipei.[8]. Førstnævnte betragter Taiwan som sin provins, mens taiwaneserne ønsker at bevare deres uafhængighed i modsætning til "ét Kina-princippet" (Et Kina-princippet)[9].

            For det andet har vestlige lande (med undtagelse af Vatikanet) ikke længere ambassader i Taipei, men de har opretholdt og øget deres kontakter med taiwanesiske embedsmænd.[10].

            Allerede i 1979 ratificerede USA, på trods af Washingtons anerkendelse af Kina, den Lov om forbindelserne med Taiwan (TRA), hvorved de forpligtede sig til at forsyne Taiwan med tilstrækkelige våben til at sætte landet i stand til at forsvare sig i tilfælde af militær aggression[11]og denne forpligtelse eksisterer stadig i dag[12]. Præsident Ronald Reagans seks forsikringer (1982) karakteriserer også USA's engagement over for Taiwan[13]. De er: 1) ikke at fastsætte en dato for ophør af våbenleverancer til Taiwan, 2) ikke at konsultere Beijing om våbensalg til Taiwan, 3) ikke at mægle mellem Taipei og Beijing, 4) ikke at revidere betingelserne i TRA, 5) ikke at ændre sin holdning til spørgsmålet om Taiwans suverænitet og endelig 6) ikke at lægge pres på Taipei for at få det til at indlede forhandlinger med Beijing.[14].

            Den 2. september godkendte den amerikanske regering tre nye våbensalg til Taiwan til et samlet beløb på 1,1 mia. USD, som omfatter logistisk støtte til radarovervågningsprogrammet og beslægtet udstyr, herunder 60 AGM-84L-1 Harpoon Block II-missiler og 100 AIM-9X Sidewinder Block II-missiler.^[15]. Ifølge det taiwanske udenrigsministerium er dette den femte meddelelse om våbensalg til Taiwan fra Biden-administrationen i år og den sjette siden den amerikanske præsidents indsættelse i januar 2021.^[16].

            Ud over Pelosi og andre amerikanske lovgivere[17]Japanske embedsmænd[18]og nogle europæiske repræsentanter (litauiske, tjekkiske og slovakiske) har også for nylig aflagt besøg i Taipei[19]Som det var tilfældet for franskmændene for nylig (7.-8. september)[20]. Canadierne forbereder sig på et kommende parlamentsbesøg i oktober 2022[21]. Beijing har et dårligt syn på disse uddybede forbindelser[22].

            Ud over det Sydkinesiske Hav (Paracels og Spratlys) gør Beijing nemlig krav på flere øer langs sin østkyst: ud over Taiwan omfatter disse øer de japanske Senkaku-øer[23]. Dette giver anledning til bekymring i Tokyo og endda i Washington på grund af landets militærbaser i regionen (Okinawa i Japan).[24].

            Taiwan er imidlertid genstand for begær fra både Beijing og Washington, ikke kun på grund af dets strategiske beliggenhed (Taiwanstrædet), men også på grund af dets industrielle potentiale (ultrahøjteknologiske fabrikker) og dets teknologiske arv (produktion af halvledere).[25].

            Taiwans halvlederindustri, som er afgørende for fremstillingen af højteknologiske produkter (telefoner, fly, solpaneler osv.) og afgørende for verdensøkonomien, tegner sig for en stor del af verdensproduktionen (63 %).[26]. Taiwanesiske fabrikker er i stand til at indgravere store chips med en præcision på 3 nanometer (3 milliontedele af en millimeter), som sælges over hele verden og udstyrer vores biler, tog, fly, køleskabe og telefoner (90% i de seneste generationer af smartphones, alle mærker inklusive).[27] Uanset om det er asiatiske, europæiske eller amerikanske, er de største mærker blevet ultraafhængige af disse taiwanske halvledere.[28]. De mest avancerede halvledere fremstilles i vid udstrækning af Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) (verdens førende halvledervirksomhed)^[29]. 

            Foxconn, en af Taiwans største teknologivirksomheder, er Apples vigtigste elektronikleverandør og samler iPhone[30]. Foxconn, der også er Kinas største private arbejdsgiver, er under pres fra de taiwanske myndigheder for at opgive en investering på 800 millioner dollars i den kinesiske chipproducent Tsinghua Unigroup.[31]. Bag dette pres ligger en frygt fra myndighedernes side for, at en styrket kinesisk virksomhed vil hjælpe Kina med at realisere sine teknologiske ambitioner i den langvarige kamp mod USA, især fordi det kinesiske investeringsselskab WiseRoad Capital, der har tætte forbindelser til regeringen i Beijing, er nævnt i investeringsaftalen sammen med Foxconn.[32]. USA forsøger faktisk at mindske sin afhængighed af Kina, og i begyndelsen af august 2022 underskrev Joe Biden et lovforslag med titlen CHIPS og videnskabsloven, 52 mia. euro i støtte til at fremme halvlederproduktionen i USA^[33].

            Ud over at være verdens førende inden for produktion af chips (eller halvledere) er Taiwan også fortsat et strategisk sted, som Beijing stadig forsøger at kontrollere: Taiwanstrædet, der er 130 km bredt mellem Folkerepublikken Kina og øen Taiwan, er også en vigtig handelsrute mellem det syd- og østkinesiske hav.^[34]Hovedårsagen hertil er, at den bruges til fragtskibe, der forbinder Kina, Japan, Sydkorea og Taiwan med Vesten.^[35]. Ifølge data indsamlet af Bloomberg passerede næsten halvdelen af verdens containerflåde, eller 48 % af verdens 5.400 operationelle containerskibe, og 88% af verdens største skibe målt i tonnage, gennem strædet i år.[36].

            Øen har stadig den fordel, at den har direkte adgang til det dybe hav på dens østlige kyster, hvilket vil give Kina mulighed for at bygge en ny base for ballistiske missilubåde (SSBN) og rykke tættere på USA's kyst.[37].

            På trods af truslerne om åben krig arbejder de økonomiske og politiske aktører dog på at undgå en optrapning af frygt for at lamme den globale økonomi.[38]. For at sikre forsyningssikkerhed og -stabilitet og for at imødegå den kinesiske indflydelse blev det økonomiske rammeinitiativ for Indo-Stillehavsområdet imidlertid lanceret under Bidens besøg i Japan i maj sidste år, og et topmøde med deltagelse af 14 lande (ud over USA og Japan, Australien, Brunei, Fiji, Indien, Indonesien, Malaysia, New Zealand, Filippinerne, Singapore, Sydkorea, Thailand og Vietnam) blev indledt den 8. september i Los Angeles.^[39].

            Endelig det mulige møde mellem USA's præsident Joe Biden og Kinas præsident Xi Jinping på G20-mødet på Bali, Indonesien, i november 2022.[40]Det er første gang, at EU er involveret i udviklingen af den taiwanske økonomi, hvilket kan kaste mere lys over Taiwans skæbne og i øvrigt også over Asien-Stillehavsregionen i de kommende år...

2022 Alle rettigheder forbeholdt BRAUN